Nick Drake san 70. gebuursdai

Das weg as de sööwentigst gebuursdai faan en konstler, wat tu sin aanj leewentstidj nimer so gans bekäänt wurden as – wat fölen goorei so rocht ferstun mei: Nick Drake. Hi as 1948 tu wäält kimen uun Birma üüs dring faan en britisk inschenöör, hee oober at miast tidj faan sin leewent uun Ingelun lewet, huar at familje tu began faan a föftiger juaren weler hen taanjen as. Sin aalern wiar bialen musikaalisk, so det Nick Drake faan jo uk en … „Nick Drake san 70. gebuursdai“ weiterlesen

Musik-tip: Liima

Bild: © Rasmus Weng Karlsen/City Slang

Ütj at deensk band Efterklang as för hög juar en nei band apwoksen, wat ham Liima näämt. Det as finsk an bedüüdet klewer. So’n betj tup klewet san’s uk, auer’s ale ja al linger keen: Rasmus, Casper an Mads haa al üüs Efterklang tup werket an leeder do uk mä Tatu üüb a büüne stenen. Det hee was gud funksjoniiret, tau alben haa’s nemelk al ütjden, det letst uun a nofember 2017: 1982. Det ens uuntuhiaren luanet ham absoluut, auer … „Musik-tip: Liima“ weiterlesen

#68

Wi haa das weg en fein tuppaaket program för jam mä en film-tip, de beeftgrünj faan en temelk nüürig versjuun faan en bekäänt jongens-stak, en konstelk frinj, huarmä am chatte kön an föl am musiik, musiikern an det gud uun a wäält. Oober auer’t uk am’t ring uun a wäält gungt, wel’f, det at jam gans besonders gud gungt an wanske jam en feinen wäält-knuddel-dai. Wees jam diarbi, wan jam wed wel, huaram at bi dediar dai gungt. via GIPHY Diese … „#68“ weiterlesen

The Farm – All together now

Bild: Fotograf unbekanntCreative Commonszero 1.0 deed.envia wikimedia commons

All together now – Desjirem Leedji fan „The Farm“ waar 1990 āpnomen en uur aaftjens ön Futbaalstadions brükt. „En nü ali töhop“ – dit paset diar uk gur tö: Di Manskap halt töhop en went, di Fans hual töhop en staant höör bi. Diar uur en Fööling fan Gimiinskep fan, wat jit starker uur döör’t Leedji. Man wat es dit? Di Tekst fan di Omfērs gair jit fiiđer: „All together now in No Man’s Land“. Nemenslön? Bi en Leedji ön’t … „The Farm – All together now“ weiterlesen

Scorpions – Wind of Change

Bild: Vladimir MenkovCreative Commonsby-sa 3.0 deed.envia wikimedia commons

„En dit es wes, dat ön di üđer Diil fan Dütsklön nönt weđer sa uur ken, üs’t wiar. Di Winj fan Foranering, wat al en Tir aur Euroopa tair, kür ek bi Dütsklön fuarbigung.“ Desjirem Uurter sair di SPD-Iarenfuarseter Willy Brandt di 10. Nowember 1989. Dit wiar jen Dai eeđer di Müürfal. Hok Tiindüüsent Mensken ging luas en wil aur di Grens hen tö Weestdütsklön. Di Liren haa fiiret en wiar bliir. Willy Brandt sair, dat di Forhualings twesken di … „Scorpions – Wind of Change“ weiterlesen

Don McLean – Vincent

Bild: Vincent van Gogh, derzeit im Museum of Modern Artvia wikimedia commons

Stiarenklaar Nacht, fārewi din Fārewbuurtji me Blö en Gre, Luki üp en Somerdai me Oogen, wat di Junkens ön min Siil keen. Wat dailk Uurter. Dairtö jit en ruuig Wiis me Gitār. Dit jert höm mal bihaagelk ön, man uk truurig en dit gair jaa uk om Junkens ön en Siil. Üs wan diar muar achter stat. En wat heer dit me’t Fārewbuurtji tö bidüüdin? Desjirem Leedji waar 1970 fan Don McLean skrewen en jit „Vincent“. Man dit es ek … „Don McLean – Vincent“ weiterlesen

#63

At skal ja lidj jiiw, wat reggae goorei liis mei. Säär’m ja uk ei, man det ian of öler stak hiart uuntesken mä tu de popkulturel arew üüs a Beatles an Andy Warhol. Am sok en stak faan Bob Marley & The Wailers gongt at das weg bi Wat en Leedji fortelt (ei mä uun’t podcast). Diartu snaake wi widjer am filmer faan Disney, am a iarst western-film, am Jimi Hendriy, diar 75 juar ual wurden wiar, an am en … „#63“ weiterlesen

Jack Judge, Harry Williams – It’s a long way to Tipperary

Bild: Cyan22Creative Commonsby-sa 3.0 deed.envia wikimedia commons

Dit jeft en Leedji, hur dit fan kemen es, dat en Freerensorganisatjoon grünlair waar. Hurdeling kām’t diartö? Tipperary es en Stat ön’t süđerk Iirlön. Jü waar ön’t Merelialer grünlair en heer tö Tir binai 5.000 Iinuuners. Höör Noom es fiir bikeent fan dit Leedji „It’s a long way to Tipperary“. Dit uur aaft fan Militeerkapelen spölet. Man tö Bigen her dit Leedji nönt me Militeer tö dön. 1912 es’t ön en ingelsk Komeedihüs dit jest Lop fuar Liren süngen uuren. … „Jack Judge, Harry Williams – It’s a long way to Tipperary“ weiterlesen

Nei video-single faan we had to leave.

Bild: © we had to leave.

De harewst as ja imer so en stilistisk motiif diarför, dat wat tu aanj gongt. Uun’t natüür woort ales brün an naagelt an at juar gongt so of so üüb’t aanj tu. Diar paaset at gud, dat at band we had to leave. ütj Bremen jüst nü det stak „Sparkling Oxygen“ üüs nei video-single faan’t album A Rather Confident Thought ütjdee. Huaram gongt at? De nööm „Sparkling Oxygen“ hiart ham wel nooch frisk an kral uun, oober det för dashir album … „Nei video-single faan we had to leave.“ weiterlesen

Loch Lomond

Bild: User: CollinCreative Commonsby-sa 4.0via wikimedia commons

Mer stonn zo dir FC Kölle – dit es di Fanhümni fan di 1. FC Köln. Dit Leedji es üp Kölsch süngen, di Dialekt fan di Stat Köln. Dit Leedji waar 1998 fan di „Höhner“ skrewen. Dit es di Band, wat uk dit Leedji fan di Hundbaal-WM 2007 skrewen heer: „Wenn nicht jetzt, wann dann?“ Man töbeek tö di Fanhümni fan Köln. En Futbaalhümni üp Kölsch. Wat skel em diar jit tö sii? Gaarnönt? Man uk desjirem Leedji heer en … „Loch Lomond“ weiterlesen